Marianna
Shirinyan
Klaver
– syngende ekvilibrist
Det er med taknemmelighed at Oremandsgaard Kammermusikfest kan samarbejde med den armensk-danske pianist, Marianna Shirinyan som festivalens kunstneriske leder. Hun er en af de mest eftertragtede pianister i Europa og desuden professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Hendes spil er på mange måder enestående – udover at være en virtuos og teknisk brillant, får hun altid klaveret til at synge, også når klaveret skal være kraftfuldt til det yderste. Det er Marianna, der sætter holdet til festivalen, og Oremandsgaard Kammermusikfest ved, at det altid er med stort indblik, kunstnerisk vilje og lysende ekvilibrisme, at hun får alle ender til at mødes. Og så er Marianna derudover mor til cellisten Alexander.
Olli
Mustonen
Klaver
&
komponist
– eksplosiv energi og finsk sisu
Oremandsgaard Kammermusikfest har altid haft et ønske om at støtte det unikke og de kunstnere, der tør gå egne veje. At invitere et renæssancemenneske som den finske pianist, dirigent og komponist, Olli Mustonen, er på den måde noget af en drøm, der bliver opfyldt. Han er en af vor tids mest fascinerende musikalske personligheder med et udtryk, der ikke så let sættes i bås. Heldigvis. Han inkarnerer på den ene side fortidens mestre ved at smelte værkskabelse og -udøvelse sammen og ved i sine værker at være bevidst om fortidens udtryk. På den anden side er han en del af sin egen tid, i et tidløst udtryk og med en unik spillestil – fyldt med eksplosiv energi, skarpe konturer og en utrolig vitalitet, der nemt kan udfordre lytterne på de lette træstole i Husflidsskolens lille sal, så man er sikker på at blive berørt. Det er en stor ære at få lov til at lægge rammer til Olli Mustonens musik og musikerskab i 2026.
Janne Thomsen Fløjte
– dybrød fløjl og varme
Der findes mange dygtige fløjtenister, men der findes få, der er af den helt særlige kaliber, der for alvor kan få fløjtespillet helt ind under huden på én. Danske Janne Thomsen er én af de få, der har evnen, og som ud over at være en internationalt profileret fløjtenist også er den visionære kunstneriske leder af festivalen Klassiske Dage i Holstebro. Efter studier og mangeårige ophold i Frankrig og England er hun i dag bosat i Tyskland, hvorfra hun rejser ud som efterspurgt solist. Hendes varme klang når ned til bagerste række, og hendes spil er altid i tæt dialog med de andre musikere på scenen, såvel som med publikum. Vi ser derfor meget frem til at kunne byde Janne Thomsen velkommen i de både intime og historiske rammer, som Husflidsskolen udgør.
Yura Lee
Violin & bratsch
– sjælfuld og virtuos fortæller
Ud over at være mor til violinisten Selma, er Iben Teilmann solo bratschist i Det Kongelige Kapel, hvor hun er vant til at indgå i de store sammenhænge, være en del af teatermaskinen og en del af det helt store lydbillede. Men hun er samtidig én af landets mest erfarne og dedikerede kammermusikere, som vi er henrykte for at kunne byde velkommen tilbage til Oremandsgaard Kammermusikfest med sit mørke og fløjlsbløde spil. Som bratschist har man ofte en rolle, hvor man skal samle og forbinde musikken med sin klang. Med Ibens dybe musikalske forståelse og evnen til at favne helheden i udtrykket føler vi os sikre på varme og skønne aftener ude i skoven.
Torleif
Thedéen
Cello
– varme, kraft og poesi
Der er nogle kunstnere, der bliver institutioner i deres egen levetid. Svenske Torleif Thedéen blev det meget tidligt med sit både udtryksfulde og poetiske spil og evnen til at gribe en stor sal med dyb koncentration og sin varme tone. Han er en af Skandinaviens mest respekterede cellister med stor kunstneriske tyngde og har i årtier været en central figur i internationalt musikliv. Han har indspillet prisvindende udgaver af cellolitteraturens hovedværker, ligesom han er en efterspurgt professor for kommende generationer. Det er med stolthed at vi kan invitere Torleif tilbage til Oremandsgaard som en del af Mariannas faste musikalske vennekreds.
Maja Bogdanović Cello
– med passion og udtryk i højsædet
Celloen har sit eget sjælfulde udtryk – og det synes vi, at serbiske Maja Bogdanović særlig formår at berøre sit publikum med. Hun er en cellist, der med sit passionerede spil formidler klassikerne såvel som det helt nye repertoire, og netop derfor har det været oplagt at geninvitere Maja. Det er anden gang, hun er med på Oremandsgaard. Igen i selskab med sin mand, violinisten Daniel Rowland. De er bosat i Amsterdam, og hun optræder som solist med førende orkestre verden over, og med sin fine evne til at gøre de store fortællinger intime og nære, hvor blændende teknik altid tjener følelser og fortælling. Denne fortællertrang, der er en rød tråd i visionen for Oremandsgaard Kammermusikfest, hvor man kommer så tæt på publikum, og hvor hun med sin cello kan skabe en direkte forbindelse til publikums hjerter.
Daniel Rowland Violin
– på kanten af stolen
Oremandsgaard Kammermusikfests kunstneriske leder i disse år, Marianna Shirinyan, har altid haft en helt særlig musikalsk kærlighed til den hollandsk-engelske violinist, Daniel Rowland, som vender tilbage til festivalen for anden gang. Hans tilstedeværelse i den musikalske fortælling lyser ud af ham, og han brænder igennem med en intensitet, man sjældent møder. Hans repertoire spænder vidt, han leder flere ensembler, optræder som solist verden rundt og er derudover professor ved Royal College of Music i London. Han danner fast par både privat og musikalsk med cellisten Maja Bogdanović. På Oremandsgaard går vi op i, at musikken skabes i nu’et – og netop Rowlands spil er præget af både enorm energi og en vilje til at tage kunstneriske chancer, hvilket gør hver koncert unik og uforudsigelig, hvor hvert et buestrøg mærkes af publikum i de intime omgivelser.
Iben Teilmann Bratsch
– dybrød fløjl og varme
Ud over at være mor til violinisten Selma, er Iben Teilmann solo bratschist i Det Kongelige Kapel, hvor hun er vant til at indgå i de store sammenhænge, være en del af teatermaskinen og en del af det helt store lydbillede. Men hun er samtidig én af landets mest erfarne og dedikerede kammermusikere, som vi er henrykte for at kunne byde velkommen tilbage til Oremandsgaard Kammermusikfest med sit mørke og fløjlsbløde spil. Som bratschist har man ofte en rolle, hvor man skal samle og forbinde musikken med sin klang. Med Ibens dybe musikalske forståelse og evnen til at favne helheden i udtrykket føler vi os sikre på varme og skønne aftener ude i skoven.
Astor Cortabarria-Adde
Kontrabas
– dybt og lyrisk
Det er sjældent, at den store kontrabas lyder legende let. Men det gør den i hænderne på spanske Astor Cortabarria-Adde, der kan få instrumentet til at synge med en ren og klar stemme. Astor har studeret i blandt andet Berlin og har vundet stillinger i flere prominente europæiske orkestre, men han har valgt at slå sig ned i Danmark og spiller til daglig i DR Symfoniorkestret, hvor han er med til at lægge den dybe bund i orkestret. Vi ser på den måde frem til at få fyldt lydbilledet godt ud i den lille husflidsskoles omgivelser, når der stilles op til de stort besatte kammermusikværker.
Sonja
Bogner
Violin
– opmærksom elegance
Det er en stor glæde at kunne byde den østrigske violinist, Sonja Bogner, velkommen tilbage til Oremandsgaard, hvor hun har været med de foregående sæsoner. Sonja er trods sin unge alder en erfaren kammermusiker med studier i Berlin, erfaringer fra Berliner Philharmonikerne i bagagen og nu med base i København, hvor hun er koncertmester for 2. violinerne i Copenhagen Phil. Sonja lyser op med sin nysgerrighed, opmærksomhed og stilsikre spil – det perfekte udgangspunkt for at skabe den kammermusik, som vi elsker at huse på Oremandsgaard. Med sit overskud og opmærksomhed tager Sonja sig også af de helt små ved Oremandsgaards afholdte børnekoncerter, hvor de allermindste tropper op for at afprøve deres musikalske kunnen på de små violiner. Med Sonjas overblik, elegance og sans for detaljen er unge som ældre sikret de helt store oplevelser i Husflidsskolen.
Bjarke Schousboe Fagot
– ung og modig
Oremandsgaard Kammermusikfest ønsker at støtte op om de fremragende unge danske talenter, vi har her til lands. Derfor er det en særlig fornøjelse, når en fagottist af Bjarke Schousboes kaliber dukker op på den danske musikscene. Han har som flere af de andre unge ved årets festival tidligere været en del af Jacob Gade Fondens talentprogram og er i 2026 kåret som “Årets P2 Talent” af DR. Men han er allerede på vej ud i verden. Siden 2024 har han været ansat som alternerende solofagottist i Bergen Filharmoniske Orkester i Norge, hvor han har markeret sig med sit modige og udtrykssøgende spil. Mod og teknisk styrke harmonerer med visionen for Oremandsgaard Kammermusikfest, og vi har glædet os til at byde ham velkommen med hans virtuose spil og den nysgerrige tilgang til musikken.Ud over at være mor til violinisten Selma, er Iben Teilmann solo bratschist i Det Kongelige Kapel, hvor hun er vant til at indgå i de store sammenhænge, være en del af teatermaskinen og en del af det helt store lydbillede. Men hun er samtidig én af landets mest erfarne og dedikerede kammermusikere, som vi er henrykte for at kunne byde velkommen tilbage til Oremandsgaard Kammermusikfest med sit mørke og fløjlsbløde spil. Som bratschist har man ofte en rolle, hvor man skal samle og forbinde musikken med sin klang. Med Ibens dybe musikalske forståelse og evnen til at favne helheden i udtrykket føler vi os sikre på varme og skønne aftener ude i skoven.
Selma Teilmann Violin
– ung gnistrende stjerne
For Oremandsgaard Kammermusikfest ønsker vi at have den unge generation af danske solister med. Selma Teilmann er ikke fyldt 20 men lyser allerede som én af sin generations største talenter på violin. Ligesom Alexander og Bjarke har Selma også været en del af Jacob Gade Fondens talentprogram, og nu studerer hun på elite-konservatoriet Haute École de Musique i Lausanne, ligesom hun er en del af Copenhagen Phils solist-talentprogram. En vigtig del af uddannelsen er således også blive en del af de internationale forbindelser, som man dyrker i kammermusikken – blandt andet ved Oremandsgaard Kammermusikfest, hvor vi sætter udveksling og forbindelser mellem danske og internationale solister højt. Selma er datter af bratschist, Iben Teilmann.
Alexander Shirinyan Rohde Cello
– energi og overskud
Alexander Shirinyan Rohde har tidligt slået sine folder på Oremandsgaard Kammermusikfest, hvor han har fulgt med på sidelinjen, når hans mor, Marianna, har været kunstnerisk leder af festivalen. Han debuterede således for efterhånden en del år siden ved én af børnekoncerterne i Husflidsskolen. Ligesom Bjarke og Selma har også Alexander været en del af Jacob Gade Fondens talentprogram, og han er i dag et af de mest lovende cellotalenter i Norden med studier ved Det Kongelige Danske Konservatorium i København. Vi glæder os til at have ham med i de voksnes rækker, hvor vi ser frem til at opleve hans skønne energi, nysgerrighed og det engagement, som er så vigtigt i det intime format, hvor tradition og fornyelse mødes.
Veronika Voetmann Komponist
– med sanserne udenpå
Hvert år inviterer vi en ung, dansk komponist til Oremandsgaard Kammermusikfest for at få uropført et nyt værk, mødes med internationale musikere og indgå i prøvearbejdet igennem ugen. Det er meget forskelligt, hvad de unge komponister får ud af deres ophold, og vi er spændte på, hvad Veronika kan bruge sit ophold til. Vi har i hvert fald bestilt et værk hos hende til duoen bestående af violinisten Daniel Rowland og cellisten Maja Bogdanović. Det bliver et værk, som forhåbentlig får en såkaldt ’bæredygtig’ tilværelse med mange opførelser – og gerne med et efterliv også i internationalt regi. Veronika har en baggrund i både den klassiske verden og den rytmiske scene, hvilket giver hendes kompositioner en særlig sanselighed og klanglig åbenhed. Vi glæder os til at høre hendes nye værk – og er spændte på, hvad publikum siger til det!
